SÆSON 2022/2023
Musik
HOLD 2201 · Korsang
Rudersdal Koret synger et varieret program med hovedvægt på det klassiske repertoire. Koret dirigeres af Torsten Mariegaard.
Sæsonen begynder tirsdag den 9. august.
Koret synger som regel 3-4 koncerter om året med musik af f.eks. Bach, Mozart, Dvorak, Verdi, Mendelssohn m.fl.
Hvert andet år tager koret desuden på en korrejse i eller udenfor Danmark.
I efteråret 2022 synger Rudersdal Koret a cappellakoncerter i Ribe Domkirke lørdag den 10. september og på Koldinghus søndag den 11. september.
Ved forårskoncerterne i 2023 opfører koret sammen med Københavns Ungdomssymfoniorkester KUSO og professionelle solister Brahms Requiem. Værket opføres i Grundtvigskirken søndag den 19. marts og i Helligaandskirken på Strøget søndag den 26. marts.
Der vil desuden blive arrangeret et antal øve-lørdage fra kl. 10-15 i løbet af året. Datoer vil blive meldt ud til korets medlemmer senere.
Rudersdal Koret, som har ca. 55 medlemmer, optager alle voksne sangere. Optagelse vil dog være betinget af en bestået optagelsesprøve, som foregår efter aftale med korets dirigent. Interesserede kan få flere oplysninger ved henvendelse til Ulla Primdal.
Tid og sted
Havarthigaarden, Fløj D
Tirsdag kl. 19.00 – 21.15
Første gang den 9. august 2022
Sidste gang den 27. maj 2023
I alt 36 tirsdage samt øvelørdage som forberedelse på koncerter
Kontingent
kr. 1210 kr. / P – 940 kr.
P = pensionister hjemmehørende i Rudersdal Kommune
Ferier og fridage
Efterårsferie: 17. oktober 2022 – 21. oktober 2022
Juleferie: 22. december 2022 – 03. januar 2023
Vinterferie: 13. februar 2023 – 17. februar 2023
Påskeferie: 3. april 2023 – 10. april 2023
Ovennævnte datoer er inklusive.
Sæsonen for koret slutter 30. maj 2023.